23948sdkhjf

Coop sparer 10 ton emballage på én vare

Ved at fjerne den unødvendige luft er emballageforbruget i indpakningen af Änglamark opvasketabs med et slag halveret.
Som det første produkt har Coop ændret indpakningen af Änglamark opvasketabs, så de nu sælges i meget mindre pakker, fordi tabsene er pakket tættere sammen uden unødvendig luft.

Det betyder, at man har halveret emballageforbruget. Samtidig er tabs forbedret, så de også vejer mindre.

Samlet betyder det, at der spares transport af i alt 38 ton om året, under forudsætning af, at salget bliver det samme, som sidste år.

- Denne case viser, at der er et kæmpe potentiale for at spare i transport, emballage og ressourceforbrug, hvis man tænker smart fra udformningen af produktet og i hele dets ”liv”. Vores initiativ med Änglamark opvasketabs vil vi bruge som en test af, hvordan kunderne tager imod det. Hvis de kan se det fornuftige i det og ikke køber større pakker i stedet, vil vi gå videre til andre varer, siger CSR-chef Katrine Milman, Coop.

Den nye, mindre emballage betyder, at der skal transporteres 240 paller opvaskemiddel mindre, svarende til 8 lastbiler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093